Kristine Hoelgaard

Dejlig musik, skal der til.

Den allerførste til at spille op på GRØN FEST-scenen er Kristine Hoelgaard.

Kristine Hoelgaard har rødder i Horsens, og udgav debutpladen ’In the elephant house’ september 2019, og den har fået flotte anmeldelser og ord med på vejen samt 3 nomineringer til Gaffa Prisen 2020.(Årets danske solist; Årets nye danske navn og Årets danske popudgivelse).

Musikken er inspireret af den traditionelle sangskrivertradition og god gedigen ørehænger-pop leveret med stor, nærværende stemme og eftertænksomme tekster fulde af taknemmelighed og efterårsfarver.

Uhh, det bliver skønt at læne sig tilbage i en sækkestol, lukke øjnene og nyde musikken på Langelinie.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *